Erhvervslokaler.as

Dette site er skabt af Lokaleportalen.dk, som er Danmarks største portal for erhvervslokaler. Send en mail til [email protected] eller ring på 25238710, hvis du vil udleje dine lokaler hurtigt.

Dette søgeresultat er ikke længere aktivt

Eksklusivt butikslejemål

Vi er nu klar til at udleje det sidste og mest bynære butikslokale ud i SHIP på Aarhus Ø. Lejemålet består af et regulært butikslokale, samt et personalerum med tekøkken og eget toilet. I baglokalet er der mulighed for kontorplads eller opbevaring. Lejemålet overtages med grå epoxygulve, mørke troldtektlofter, som bidrager til god lyd og godt indemiljø, samt fine betondetaljer.

Ejendommen rummer i alt 202 højkvalitets ejerlejligheder. I stueplan er der indrettet 11 erhvervslejemål, hvoraf fire lejemål allerede er udlejet og to reserveret. I de allerede udlejede lejemål finder man gourmetrestauranten Grehlin, Restaurant Havnær med socialdining koncept, den kosmetiske og plastikkirurgiske klinik Lift samt livsstilsbutikken Wo Clé, der sælger herre- og dametøj samt boliginteriør.

Med sin nære placering til bugten er vandsport i alverdens afskygninger blevet en del af bydelens gadebillede – hverdage som weekender. Nationale og internationale events og konkurrencer er derfor også en del af bydelens maritime DNA. Bydelen bruges dog også i stor stil til hygge og afslapning og besøges årligt af tusindvis af mennesker.